Smartlog v. II » Jacob M. Bøtter » Forsvaret blogger
Opret egen blog | Næste blog »

Forsvaret blogger

21. nov 2005 06:57, jakeCaptive

Til min store overraskelse har jeg i dag fundet ud af at Forsvaret blogger.

Målet er så vidt jeg kan se at rapportere fra brandpunkter, som Irak og Afghanistan, hvilket er spændende nok. De har nok læst om warblogging i Euroman :-)

Der mangler dog et par ting, før det er noget jeg vil følge fast med i..

1) Hvor er RSS? Hvordan kan man lancere en blog i dag uden RSS? Lad dog brugerne abonnere på jeres indhold så de ikke hele tiden skal tage turen ind på jeres site.

2) Overskrifter i kommentarer er åbentbart blevet haute couture når de store blogger, både Arla og nu Forsvaret gør det. Jeg ved dog sjældent hvad jeg skal skrive i denne overskrift, så mit råd ville være at fjerne den. Den hjælper ikke til overblikket hvilket sikkert var intentionen.

3) Lad mig se indlæget jeg kommenterer på! Når man vælger at springe til at se kommentarer eller selv skrive en, fjernes det oprindelige indlæg fra ens åsyn. Det er ikke smart for os med korttids hukommelse ;-)

4) Hvem er Knud Mortensen? Alle indlæg er so far skrevet af Knud Mortensen, seniorsergent og ansat ved Forsvarets Mediecenter. Men hvem er han? Hvad med en profil, et billede, lidt mere guf? Vi snakker om at gøre Forsvaret personligt, så få det ikke til at ligne en nyhedsside mere end højest nødvendigt.

5) Permalinks! Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen. Permalinks er dødsens vigtige for at holde dialogen levende. Det kan virke som en simpel ting, og det er det også, men det er hvad der skaber 90% af al trafik på min weblog; indlæg som ikke kan ses på forsiden.

Tag mig ikke som en sur mand der brokker sig, jeg synes det er et fremragende initiativ, men det kan blive bedre!

Kommentarer

  1. tveskov
    21. nov 2005 07:06
    1

    Heller ikke for at være sur mand(ag), men her er URL til forsvarets blog: <a href="http://forsvaret.dk/FKO/Nyt+og+Presse/weblog/dagbog" rel="nofollow">http://forsvaret.dk/FKO/Nyt+og+Presse/weblog/dagbog</a>/.

  2. Jacob Bøtter
    21. nov 2005 07:08
    2

    Jeg er en træt mand så, det er rettet - tak!

  3. Henrik Harsbo
    21. nov 2005 07:29
    3

    I udgangspunktet et positivt initiativ fra Forsvaret. En anelse åbenhed er bedre end ingen åbenhed ;-)

    Men jeg er enig med dig i dine kritikpunkter på det formidlingsmæssige, Jacob - og vil så i øvrigt gerne tilføje endnu et kritikpunkt, der går på designet. Det er altså ikke helt ligegyldigt, hvordan en blog tager sig ud.

    Jeg synes i høj grad, at denne blogs grå og kompakte design virker stærkt begrænsende på mit engagement som læser/bruger.

    Det er dog ikke de store ting, der skal ændres for at forbedre tingene. Bl.a. bør teksten gøres mere læsbar (brydes op i afsnit og få korrekt dansk tegnsætning - æ,ø og å osv.). Og så ville det ikke skade med lidt billeder fra den militære dagligdag i Irak - samt ikke mindst et foto af giraffen, Knud Mortensen, himself.

  4. Thomas Madsen-Mygdal
    23. nov 2005 14:20
    4

    Dagbog eller weblog?

  5. Jacob Bøtter
    23. nov 2005 14:37
    5

    Thomas: Efter "Alt for Damerne" er det vist det samme :-(

  6. Knud Jeppsson
    24. nov 2005 03:30
    6

    Som systemadministrator på Forsvaret.dk er jeg utrolig glad for dine kommentarer. Og du har et eller andet sted selvfølgelig ret!

    Vores weblog er et forsigtigt forsøg på at komme i dialog med vores brugere, og vi kan naturligvis blive meget dygtigere til det.

    Men vi har valgt helt bevidst - i første omgang - kun at have en "simpel" weblog uden RSS, billede osv. som du efterlyser.

    Når vi evaluere vores første weblog vil vi naturligvis medinddrage dine kommentarer - selvom du "kun" har skrevet dem på din egen weblog ;O)

  7. Knud Mortensen
    24. nov 2005 12:17
    7

    Jeg kan kun følge op på det som Knud skriver, med at sige at vi kan bruge kommentarerne til en masse. Thomas: Det er ikke alle steder i verden at æ, ø og å er tilgængeligt.

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Website