Smartlog v3 » Jacob M. Bøtter » Blogging ifølge Kolb?
Opret egen blog | Næste blog »

Jacob M. Bøtter

Blogging om blogging

Blogging ifølge Kolb?

22. Feb 2006 04:20, jakeCaptive

FDIM afholder den 10. marts et godmorgenmøde sammen med Dansk Kommunikationsforening hvor de vil diskutere blogging og PR. En vis dr. Georg Kolb fra Text100 vil argumentere for at hvis professionelle ignorerer fænomenet vil de få et hug i regnskabet.

Det vil foregå i en paneldebat med Peter Gernild, DR, Lennard Højbjerg, Institut for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet og Line Ho Young Kjær, som den eneste "repræsentant" for blogosfæren. Jeg har dog ikke set Line som ret aktiv blogger, og slet ikke i en virksomhedsorienteret kontekst. Hvorfor sidder Trine-Maria Kristensen ikke i panelet? Og hvorfor er blogosfæren ikke inviteret?

Om ikke andet har jeg tænkt mig at møde op alligevel, og vil opfordre andre til at gøre det samme. Skræmmer prisen på 250 kr. dig, så sig til - er ret sikker på at vi kan finde en rabat, eller måske skulle vi betale billetten for en gruppe for at få gang i debatten? Kom selv med indspark og ideer.

Bemærk venligst at jeg intet personligt mener med ovenstående, Line er sikkert en perfekt person til et sådan panel (jeg anerkender blankt at jeg ikke kender hende spor godt), jeg mener blot at man godt kunne have suppleret med erfarne professionelle der beskæftiger sig med blogging og PR i Danmark. Her mener jeg bestemt Trine-Maria er oplagt.

Kommentarer

  1. Trine
    22. Feb 2006 08:02
    1

    Hmm...ved du hvilken en af datoerne det er? Det ene sted står der den 10. og det andet den 17 (inde i tilmeldingen)...eller er det bare mig??
    Jeg vil da overveje det hvis det er den 10.!


  2. HA
    22. Feb 2006 08:42
    2

    Hov, den event har jeg tilmeldt mig, og i den bekræftelse jeg fik stod der 17. marts. Så det må være den der gælder, ellers har de da solgt en lidt forkert vare :)

  3. Trine-Maria Kristensen
    22. Feb 2006 12:37
    3

    Hej Jacob - mange tak fordi du foreslår mig i denne forbindelse - jeg tror bestemt også, at jeg kunne bidrage med et par pointer til arrangementet :-)

    Hvis det foregår d. 10. marts vil jeg gerne med som publikum - og jeg kan godt selv betale.

    Men hvis det, som HA og Trine skriver i ovenstående - foregår d. 17. marts kan jeg desværre ikke deltage - heller ikke som publikum.

    Jeg deltager nemlig på Euroblog 2006 - som er et forskersymposium om PR og Social Software, der finder sted i Stuttgart d. 17. og 18. marts.

    Og i Stuttgart skal jeg dels - sammen med Børge Kristensen fra KUA (www.borge.dk) - præsentere delresultater fra et forskningsprojekt om brugervenlighed på weblogs og dels sidde i det panel, der runder af lørdag d. 18. marts med en debat om "What’s next? The impact of weblogs and social software for public relations theory and practice".

    Læs mere om symposiet her: <a href="http://www.euroblog2006.org/symposium" rel="nofollow">http://www.euroblog2006.org/symposium</a>/

    Og endnu engang tak fordi du tænkte på mig i denne sammenhæng!

  4. Jonas
    23. Feb 2006 13:04
    4

    Hej Jacob.
    Jeg kan desværre ikke komme nogle af dagene. Det lyder ellers rigtig spændende og det lyder også som om, at panlet kunne trænge til et supplement fra blogosfæren til at få en god debat igang.

  5. Line Ho Young Kjær
    24. Feb 2006 00:17
    5

    Kære Jacob

    Jeg bliver spurgt til at deltage i det arrangement, fordi jeg som bruger har blogget i en periode, ikke fordi jeg har brugt det professionelt. - Men 100% ud for et bruger synspunkt, meget ironisk havde jeg et tidspunkt en dialog med Ochslag om jeg havde en god blog, og om jeg var en god blogger, og konlusionen dengang, at der ikke var nogle rigtig "blog" - men jeg var egentlig i 7 sind om hvorvidt jeg skulle deltage, fordi jeg i starten var i tvivl om jeg kunne deltage kompetent nok, men i den overbevisning, at der ikke finde rigtige eller forkerte bloggere, men brugere der benytter sig af, konluderede jeg, at jeg var egnet..

    Men mød op d. 17 og vær gerne konstruktive kritisk, det skærper jo altid:)

  6. Line Ho Young Kjær
    24. Feb 2006 00:29
    6

    Derudover bliver jeg spurgt, fordi de ikke var så nervøse om jeg vil sige min mening;)

  7. Lennard Højbjerg
    13. Mar 2006 10:48
    7

    Kære Jacob

    Desværre deltager jeg også. Børge Kristensen og jeg underviser og forsker i blogs, og da Børge er i Tyskland er det mig der repræsenterer universitetet i den sag. De aktive bloggere må møde op og deltage i debatten. Jeg håber ikke det er en ulempe .... men trøst dig - vi regner også med at afholde en bloggerkonference i efteråret 2006 på Købehavns Universitet, og vi har ingen planer om at tage entre ved indgangen!

  8. Peter Bisgaard-Frantzen, Bifra Kommuniaktion
    15. Mar 2006 05:21
    8

    Kære alle

    Jeg kan ikke se, hvordan datoen 10. marts er dukket op. Vi har kun haft en dato, 17. marts i vores invitation, og vi ser frem til at spændende møde fredag med 160-170 tilmeldte. Blogging er hot. Derfor ser vi i DKF, Dansk Kommunikationsforening på, hvordan vi kan følge op på mødet.

    Trine-Maria var inde i vores tanker, da vi skulle vælge panel. Hendes baggrund er meget relevant. Men for at få en Royal Straight Flush skal der være fem forskellige kort. Ikke fem ens. Vi håber, I vil opleve, at panelet belyser forskellige sider.

    Peter Bisgaard-Frantzen
    formand for DKFs mødeudvalg og ordstyrer 17. marts.

  9. Jacob Bøtter
    15. Mar 2006 07:49
    9

    Line: Jeg kommer skam, og mente som skrevet ovenfor intet personligt med mit skriv. Mente på ingen måde heller at du burde fjernes fra panelet, blot at det måske burde suppleres. Ligeså hvis jeg skulle sidde i et panel om coolhunting ville jeg nok mene det var værd at du også blev inviteret.

    Lennard: Der kommer nogle bloggere, men ikke nok. Det er også som regel panelet som former debatten og tilhørerne som giver indspark til hvad de kan tale om. Derfor ville det have været smart med en rutineret blogger som også have en PR-mæssig indsigt og måske rådgav som Trine-Maris om PR og blogging. Jeg er sikker på at det nok skal blive et udmærket gå-hjem-møde, men nok ikke noget stort tankevækkende.

    Peter: Datoen 10. marts stod på FDIMs site da jeg skrev dette blogpost. Derfor må der være opstået en fejlkommunikation der. Jeg fik nyheden igennem FDIM's nyhedsbrev, og derfor dobbelt-tjekkede jeg ikke med jer. Jeg glæder mig dog til dagen, om ikke andet så for at se om din Royal Straight Flush giver gevinst. Jeg har dog stadig lidt svært ved at se hvor Trine-Maria er identisk med en af de andre panel-deltagere. Og skal der ikke fem kort til en Royal Flush?

  10. Trine-Maria
    16. Mar 2006 10:19
    10

    Hej Jacob - jeg glæder mig til at læse din blogpost om arrangementet - vi kan bytte viden - jeg lover at blogge flittigt fra Stuttgart :-)

  11. Trine-Maria
    21. Mar 2006 00:42
    11

    Hov Jacob - du har nok for travlt for tiden? Hvordan var arrangementet? Stuttgart var desværre delvis aflyst på grund af SAS, som aflyste det direkte fly fredag morgen og forsinkede mig voldsomt!

  12. Ralph Lauren Outlet
    14. Jan 2012 01:47
    12

    Han kiggede på røntgenbillederne af mine lunger og af mit hjerte. Den gode nyhed er, at de så - ser - helt regulære ud.

Links til dette indlæg

  1. http://www.google.dk/search?hl=da&q=kolb&btnG=S%C3%B8g&me... ( 7. May 2007)
  2. http://www.bloglines.com/myblogs_display?sub=40995782&sit... ( 7. May 2007)
  3. http://www.technorati.com/watchlist/ ( 7. May 2007)
  4. http://www.netvibes.com/ ( 7. May 2007)

Tags

Arkiv

Relaterede