Smartlog v. II » Jacob M. Bøtter » design
Opret egen blog | Næste blog »

Lækre themes til Wordpress

27. dec 2005 07:02, jakeCaptive

Trine-Maria spørger efter templates til Wordpress. Jeg synes jeg ville give et par anbefalinger som indlæg og ikke kommentar så alle fik glæde af det.

Jeg er klar over at dette er en Smartlog blog, men jeg har i den seneste tid følt mig langt mere hjemme i Wordpress og bruger den i dag til alt klient-arbejde. Den kører desuden på Cupertino.

Kubrick: Jeg har stadig en forkærlighed for Kubrick, hvis den tilpasses lækkert. Det synes jeg f.eks. Andreas har gjort.

Squible: På det seneste har jeg set gode implementeringer af Squible, den kræver dog mere tweak end de fleste andre templates. Jeg synes Morten har lavet en god tilpasning.

Beccary: Rebecca Wei har lavet nogle lækre themes til Wordpress, mine favoriter er Almost Spring og Thirteen. De skal som alt andet også tweakes lidt før det bliver godt, ingen kan lide standard design.

Blix: Sebastian Schmieg har lavet en lækker templates ved navn Blix, som kan gøres mere spiselig ved at ændre header og lidt farver.

Green Marinée: Australieren Ian Main har lavet et lækkert design kaldet Green Marinée, som kan tilpasses på mange måder, jeg vil foreslå at ændre farver, da det grønne er for generisk efter den blev standard på Wordpress.com. Se f.eks. WSX Blog.

Pool: Borja Fernandez (kan man kalde ham a-list blogger med anden etnisk baggrund end amerikansk?) har lavet en template ved navn Pool, som skal tilpasses for at spille. Skift header billedet, find et andet sæt farver og så er du flyvende.

Orange Sky: Et charmende lille design jeg selv har brugt til et internt projekt hvor det passende ind. Det kan anbefales at fjerne menu og skifte header billedet.

Fauna: Ikke siden Kubrick har danskerne markeret sig så markant i Wordpress design sfæren. Fauna er meget ny, og skal derfor behandles blidt. Jeg tør dog godt satse en plovmand på at Joen har lavet "en ny Kubrick".

K2: K2 er fortsættelsen på Kubrick, men er meget mere end bare et theme. Det er en hel ny måde at lave design til Wordpress på. Prøv selv at kigge i kildekoden. K2 skal dog som så meget andet også tilpasses før den bliver lækker, se f.eks. Matthew Stinson.

Quentin: Ønsker du at skabe noget helt specielt, kan man anvende et meget anderledes design, og her kommer Mike Purdy's Quentin ind. Jeg sidder og laver noget fag-specifikt til folkeskolen, her passer den perfekt ind i f.eks. historie undervisning.

Regulus: Ben Gillbanks har skabt et lidt corporate design, som dog efter et par tilpasninger og et par øl tager sig ganske pænt ud.

White as Milk: Nogle gange har mange bare brug for noget enkelt og simpelt, og White as Milk er egentlig også bare Kubrick uden for meget holla-holla. Download det hos designeren bag.

Red Stripes: Dette er ikke den hellige gral af Wordpress design, men helt klart et brugbart design. Tilpas den med dine egne farver og billeder, så du er flyvende.

Correspondence + Warm and Dry: Fernando Graphicos har lavet to meget skjulte designs til Wordpress, men de er klart i min personlige top-10. Specielt Correspondence er en sikker kandidat til mine fremtidige projekter, den skal bare tweakes lidt i toppen.

God jul og godt nytår herfra, jeg håber det kan bruges!

Hvad er godt nok for de kongelige?

11. nov 2005 12:20, jakeCaptive

Fornyligt var det danske og norske kongehus forbi Dansk Design Center for at se på.. dansk design. Det virker dog ikke som alt var godt nok for de royale gæster, bl.a. blev noget af "Bevar Christiania" kampagnen (en del af udstillingen) og nogle provokerende skilte fjernet.

Det rejser nu spørgsmålet; skal vi udøve censur til glæde for de kongeliges åsyn? Skal jeg fjerne indlæg på min blog hvis Prins Henrik kigger? Skal vi fjerne akvariefisk fra blendere for deres skyld? Er det i det hele taget til de kongeliges fordel?

Opdatering 23/11-05: Nu gør de det sørme også når det ikke passer direktøren.

Opdatering 02/12-05: Krigen raser stadig!

Einstein Consulting Inc.

7. jul 2005 12:51, jakeCaptive

"The secret to creativity is knowing how to hide your sources."
- Albert Einstein

Original:

Firefox

Box.dk:

Box.dk

Nyt design på amazon på vej

29. apr 2005 15:53, jakeCaptive

Noget tyder på at det rumler hos Amazons designafdeling. Deres meget omdiskuterede store tab-bar er på vej væk; men lad os ikke nare. Kelly Goto fortalte til et seminar at hun også havde oplevet Amazon uden den store topbar, men at det blot var en test og senere gik tilbage til den gamle. Men lad os håbe for dette tyder rigtig godt. Grunden til at jeg har taget screenshots og lagt på denne post er at Amazon benytter sig af såkaldt A-B testing som gør at det ikke er alle brugere der kan se de nye ændringer.

Amazon Topbar

Ovenfor ses den nye topbar i sin store enkelthed. Mit første indtryk var hvor djævlen de havde gjort af alle deres gamle tabs. Jeg tænkte jeg ville klikke på "See All 31 Product Categories" men inden jeg nåede at klikke kom denne frem:

Amazon Topbar

En virkelig smart ide at koge et sitemap ned som alle kan få fat i hurtigt og nemt. Jeg ved nogen vil påstå jeg misbruger udtrykket sitemap, men i min opfattelse kan det bruges i flere niveauer.

En anden idé til Amazon kunne være at lave små sitemaps/genveje nederst på siden. En ting jeg tit har lagt mærke til ved usability testing er at når folk bliver forvirrede og skal finde noget de ikke ved hvordan de skal finde, så kører de lidt op og ned på siden. Typisk giver det intet resultat, men på Flickr får man en nemt forståelig oversigt serveret!

Buzz marketing hos Adobe?

28. mar 2005 06:32, jakeCaptive

I dag kan flere nyhedssites rapportere om at Adobe har lækket en pressemeddelelse omkring udgivelsen af Photoshop CS2. Den er dateret 4. april og er slettet fra Adobe.com igen. Google glemmer dog aldrig.

Hvad siger I? Er det buzz marketing eller kæmpe brøler? Er Adobe i det hele taget gearet til at lave buzz marketing?

Design bliver vigtigere for erhvervslivet

4. jan 2005 01:29, jakeCaptive

Hans Henrik og jeg har på det sidste snakket meget om design og innovation, og hvordan kombinationen af dette har indflydelse på erhvervslivet. I går skrev Christian Schwarz Lausten på IFTFs Future Now blog om en ny uddannelse på Institute of Design hvor man uddanner erhvervstopfolk indenfor design og innnovation. Et spændende initiativ, jeg gerne så fortsat herhjemme (DGH - wake up!).