Smartlog v3 » Jacob M. Bøtter » Når mor har ordet
Opret egen blog | Næste blog »

Jacob M. Bøtter

Blogging om blogging

Når mor har ordet

11. Feb 2006 09:12, jakeCaptive

Vi bevæger os et skridt nærmere (for)brugerinddragelse for hver dag der går, der sker spændende ting, og det har bestemt en betydning for blogosfærens udvikling. Specielt i kommercielt øjemed.

Den amerikanske gigant Procter & Gamble har fornyligt lanceret et nyt brand, Vocalpoint (lå tidligere hos et lignende netværk Tremor, under navnet Tremor Moms). Målet med den nye afdeling er at inddrage mødre som har en holdning om de produkter de bruger og høre på hvad de har at sige. De bliver tilsendt vareprøver og meget andet.

Ganske spændende initiativ, som med det samme ringer en klokke i mine ører: Hvor er Arla? Var det egentlig ikke en ide til inddragelse af alle (os) kritiske Arla-forbrugere som i lange tider nu har sværget til Øllingegaard?

Men hvad ved jeg, jeg er jo bare en simpel forbruger af mælk.

Kommentarer

  1. Julie
    11. Feb 2006 12:24
    1

    Vi har da lignende ting herhjemme. Det første år med Klara var jeg med i Libero´s babyklub (Libero er vist også et Proctor & Gamble produkt?), hvor man fik tilsendt bleprøver og skulle udfylde spørgeskemaer om dem. Og så fik man 1 års fødselsdagsgave og premier for indsendte samlemærker fra blepakkerne. Utroligt, hvad man ender med at beskæftige sig med, når det der barn flytter ind... Hvad blev der i øvrigt af ideen med babyblogge?

  2. Maja Møller
    13. Feb 2006 13:27
    2

    Jacob - det glæder mig, at du ser potentialet i at involvere dig i store virksomheder som fx Arla via denne metode. Vi arbejder faktisk med et lignende initiativ. Jeg gi'r lyd på min blog, når vi vil have feedback på vores foreløbige tanker om set-up etc.

Tags

Arkiv